Arbejdsmarked

Højeste prioritet i de nordiske landes politik på arbejdsområdet er at vedligeholde fuld beskæftigelse og imødegå arbejdsløshed, såvel i enkelte regioner som i bestemte erhverv.

Den tætte forbindelse mellem det globale erhvervsliv og den globale økonomi skaber nye udfordringer. Kapitalen søger til de lande hvor der er størst forvent­ning om produktivitet uden at arbejdskraften nødvendigvis følger med. Resultatet er at arbejdspladser kan forsvinde og at der opstår arbejdsløshed i bestemte erhverv.

Globaliseringen påvirker også organiseringen af arbejdet og lønmodtagernes arbejdsmiljø, hvilket har bevirket forskellige negative konsekvenser såsom social dumping, større arbejdspres og krav om øget fleksibilitet. Dette skaber stress og problemer med at forene deltagelse i arbejdslivet med familielivets forpligtelser. en ændret aldersfordeling på arbejdsmarkedet er påfaldende i de fleste nordiske lande. Det giver voksende efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er vigtigt at give så mange som muligt lejlighed til at deltage aktivt i erhvervslivet. Det har man gjort gennem fagrelateret uddannelse og efter­uddannelse. Det er nødvendigt at få kontakt til dem der har behov for særlig støtte, fx handikappede, invalide og indvandrere.

Det vigtigste på arbejdslivsområdet under Islands formandskab er at undersøge hvilken indvirkning forskellige forældre- og barsels-orlovordninger har på forældrene udnyttelse af rettigheder,samt hvilken indvirkning forskellige regler har på løn og karrieremuligheder. Et forsk­ningsprojekt herom udføres i samarbejde med Nordisk Ministerråd om ligestilling.  

Under Sveriges formandskab i 2008 blev der lagt vægt på at finde nye muligheder for at aktivere dem der står uden for arbejds­markedet. Et led i det var en konference om samarbejde mellem institutioner der varetager arbejdsformidling og velfærdstjeneste. Det er vigtigt at fortsætte dette arbejde. De nordiske lande arbejder alle på en målrettet systemændring for at modvirke den udvikling der er fundet sted de seneste år, hvor der bliver stadig flere invalidepensionister.

Hjælp til risikogrupper på arbejdsmarkedet
Der oprettes en samarbejdsgruppe til at undersøge metoder og udveje for at skabe arbejdsdeltagelse for alle, fx med arbejdsoptræning, revalidering, arbejdsmarkedsindsatser og socialt ansvar hos virksomheder. Det er vigtigt at integrere gruppens arbejde imed andre projekter der har som målsætning at styrke samarbejdet mellem velfærds- og arbejds­institutioner i de nordiske lande. Man sigter mod en nordisk konference om emnet i Island i efteråret 2009. 

• Projekt
  At styrke samarbejdet mellem arbejdsinstitutioner og institutioner med velfærdstjeneste

Informationsmateriale om arbejderbeskyttelse i Norden
Udvidelsen af Europaunionen og Det Europæiske Økonomiske Samarbejds­område, EØS, har skabt øget migration af arbejdssøgende til Norden. Man forudser dog en mangel på arbejdskraft der gør at man må søge uden for EØS-kredsen for at imødekomme efterspørgselen. Deraf følger at der er behov for øget information til denne gruppe om rettigheder og pligter på det nordiske arbejdsmarked og om love og bestemmelser der gælder om arbejderbeskyttelse. Den store stigning iden udenlandske arbejdsstyrke på det nordiske arbejdsmarked nødvendiggør en kraftig udvidelse af informationsformidling til arbejdsgivere og udenlandske arbejdstagere om arbejderbeskyttelse og andre forhold på arbejdsmarkedet. Et nordisk samarbejde på dette område består i udarbejdelse og udgivelse af oplysende materialer til arbejdsgivere og deres udenlandske arbejdstagere i forskellige erhverv på en række af de vigtigste sprog talt af indvandrere, både i form af brochurer og informations­materialer på de nordiske arbejderbeskyttelsesinstitutioners hjemmesider. Nytten i  et nordisk samarbejde på dette område består i besparelser ved at udarbejde informationsmaterialerne og oversætte dem til de vigtigste ind­vandrer­sprog.

• Projekt
  At udarbejde og udgive informationsmateriale til udenlandske arbejdstagere og arbejdsgivere om arbejderbeskyttelse i Norden
  
  

En systematisk gennemgang af arbejderbeskyttelseslovgivningen
De nordiske lande er alle en del af EØS-området og ligeledes medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO. Disse organisationer lægger i deres resolutioner og målsætning vægt på arbejderbeskyttelsesforanstaltninger. De nordiske lande bør føre disse resolutioner længere og sikre så stor lighed som muligt i håndteringen af arbejderbeskyttelse i lovgiv­ning og administration. Dermed mindsker man hindringerne for virksomheders og arbejdstageres frie bevægelighed mellem de nordiske lande hvilket er en af Nordisk Ministerrådsprioriteringer. Konkret kan nævnes koordinerede indsatser inden for arbejdstilsyn således at virksomheder kan regne med tilsvarende reaktioner i alle landene på de samme eller tilsvarende problemer med arbejderbeskyttelse. Der lægges vægt på samrådsmøder hvor man systematisk gennemgår lovgivningen og administra­tionen  de nordiske lande for at registrere ligheder og forskelle. En sådan rapport kan bruges til udformning af en nordisk strategi for arbejderbeskyttelse, og kan anvendes af firmaer med virksom­hed i flere lande til at organisere  arbejderbeskyttelsesindsatser.

• Projekt
  Systematisk at gennemgå arbejderbeskyttelseslovgivningen og administration  i de nordiske lande

En database  om arbejdsulykker
Nordisk samarbejde om arbejderbeskyttelse skal i i det mindste delvis bygge på en fælles målestokke. I dag er arbejdsulykker med anmeldelsespligt den måle­stok der bedst opfylder dette krav, men der er dog en vis forskel på hvordan og i hvilket omfang arbejdsulykker anmeldes og registreres i landene. Dette vanskeliggør en sammenligning mellem landene. Det er vigtigt at udvikle en database over anmeldelser i forskellige erhverv så oplysningerne bruges optimalt af de nordiske lande såvel som i internationalt arbejde med arbejderbeskyttelse. Målet er at udarbejde en nordisk statistik over arbejdsulykker ud fra antal arbejdstagere og erhverv og bedre gøre det muligt at sammenligne nationalt og internationalt.

• Projekt
  At gennemgå metoderne i de nordiske lande til bedømmelse og registrering af arbejdsulykker, og foretage forbedringer der gør de nationale statistikker på dette område sammenlignelige