Klimasvar

Nordens klimasvar

JökullNordens svar på klima-ændringer handler på den ene side om at forebygge og reducere miljømæssige konsekvenser og på den anden side om erhvervs-livets tilpasning og udnytt-elsen af naturressourcer.

På FN´s klimakonference i København i december 2009 skal der lægges sidste hånd på en aftale om indsatsen mod klima-ændringer – et arbejde, der berører alle klodens ind-byggere. De nordiske lande er enige om, at den globale opvarmning ikke må stige mere end 2°C i forhold til temperaturen ved industrialiseringens begyndelse. For at nå dette mål skal der en koordineret indsats til fra både industrilandene og den tredje verden.

De nordiske lande lægger stor vægt på at klimaforhandlingerne afsluttes med en aftale i København. Der bliver gjort en indsats for, at der opnås enighed om en fremtidsvision og målbare resultater. Helhedsløsninger for finansiering og teknologioverførsel skal findes, ligesom der skal fastsættes regler om binding og udledning af kulstof med ændret arealanvendelse og skovrejsning. Island har allerede fremsat et forslag om genoprettelse af vådområder og opdyrkning af landområder som alternative metoder til at binde kulstof.

På hvert sit område er de nordiske lande nået langt i brugen af vedvarende energikilder. Den ekspertise bør udnyttes så mange steder i verden som muligt. De nordiske lande vil derfor tage aktivt del i europæisk og internationalt energisamarbejde og iværksætte projekter med sigte på udvikling af miljøteknologi. Miljøvenlig energi i transport, især skibsfart, er et prioriteret område.

Tværfaglige opgaver i forbindelse med det internationale samfunds klimastrategier vil veje tungt i det nordiske samarbejde på finansområdet, eksempelvis økonomiske styringsmidler med det formål at modvirke udslip af drivhusgasser.

Opgaver

  • Der arrangeres et Globaliseringsforum i samarbejde med Nordisk Ministerråd om energi, klima og innovation.
  • En arbejdsgruppe om energianvendelse i spredt bebyggede områder i Vestnorden skal styrkes yderligere i løbet af året. Den skal fokusere på energianvendelse inden for fiskeri og transport samt søge samarbejde med kystområder ved Nordatlanten.
  • En ny fireårig energihandlingsplan vil blive udarbejdet i 2009.
  • Software til beregning af energiforbrug og priser på brændstof til forskellige biltyper oversættes og lægges ud på internettet med det formål at styrke forbrugerbevidstheden om energi og udledning af drivhusgasser. Se webside med software til udregning af energiudnyttels, bl.a. i forskellige typer af biler.
  • Der arrangeres en konference om bæredygtig energi for biler og skibe 14.-15. september 2009 i Island.
  • En arbejdsgruppe i regi af Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug får til opgave at undersøge klimaændringers konsekvenser for den primære produktion.
  • Et projekt initieres for at kortlægge klimaændringernes indvirkning på erhvervsliv og erhvervspolitik i Norden. Projektet præsenteres på en konference i september 2009.
  • På FN’s klimakonference i København 2009 præsenterer de nordiske lande deres bidrag til at informere borgerne om bæredygtig udvikling, tilpasning til klimaændringer og indsatser på klimaområdet.
  • Parallelt med FN´s kvindekommissions samling i New York i marts 2009 afholdes et nordisk arrangement om ligestilling og klimaændringer. Derefter udarbejdes en rapport om ligestilling og miljø til fremlæggelse på klimakonferencen i København.
  • Projekter om arealanvendelse og kulstofbinding initieres. Der følges op på målsætningerne i Selfoss-erklæringen om bæredygtigt skovbrug.
  • Der initieres et samarbejde om metoder til at genoprette skadede økosystemer.
  • Repræsentanter fra nordiske ungdomsorganisationer inviteres på studietur til nationalparken Vatnajökull, Europas største nationalpark. De får en indføring i hvordan integration af naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer kan praktiseres.
  • En analyse udarbejdes om bioteknologiens potentialer i jordbrug, husdyravl, fiskeopdræt og skovbrug.
  • På baggrund af Selfoss-erklæringen om bæredygtigt skovbrug lægges der vægt på træforædling som et skridt i tilpasningen til klimaændringer.
  • Der arrangeres en præsentation af nordiske genressourcer i FN´s kommission for bæredygtig udvikling.
  • Der gøres en indsats for at udarbejde et enkelt og hensigtsmæssigt miljøforvaltningssystem for små og mellemstore virksomheder. Certificeringsordninger for disse systemer undersøges også.
  • Det nordiske miljømærke Svanen skal styrkes. De forslag, der fremkom ved revision af mærket i 2008, gennemgås og der samles eksempler på gode resultater af mærkets anvendelse.


 





Stoðval